Russerens personlighed

En russers personlighed ligger tæt op af det, de fleste forstår ved "en rigtig kat". Den er meget selvstændig, men samtidig er den kærlig og tæt knyttet sine mennesker. Den er ikke påtrængende i sin kærlighed, men opnår den kontakt og opmærksomhed, den har behov for, ved indirekte og elegant manipulation. Man nyder, når den kommer for at kæle, og ellers nyder man at betragte den, når den leger eller bare ligger og hygger sig og ser bedårende ud.

Russeren følger tit sine udvalgte mennesker rundt i boligen, "hjælper" med rengøring, madlavning og andre gøremål. Den kan også underholde sig selv, om end mange af de mere halsbrækkende og dog elegante "kunster" synes at være kreeret med henblik på et opmærksomt publikum. Hvis man er meget væk hjemme fra, er det bedst at anskaffe to killinger (hvis man da ikke i forvejen har dyr i huset). Arbejdet er næsten det samme, men glæden er mere end dobbelt så stor! At se to katte, der jagter hinanden i leg, putter sammen eller vasker hinandens ører samtidig er glæder, der er forbeholdt de heldige, der har mere end én kat. Man behøver heller ikke være bange for, at kattene "får nok af hinanden" og glemmer deres mennesker. I de fleste tilfælde får man nærmest mere kontakt med sin kat, når den får en "kollega". Man kommer også til at kende den bedre, idet den viser flere sider af sin personlighed i samspillet med den anden kat.

Russeren er legesyg og bliver ved med at være glad for at lege højt op i alderen. Den er særligt god til at apportere. Hvis man kaster en piberenser (mange russeres yndlingslegetøj), fanger den piberenseren, kommer tilbage med den og lægger den for ens fødder med et opfordrende blik. De nybagte russerejere, der ikke af sig selv kommer på denne leg, bliver omhyggeligt instrueret i den af deres kat.

Russeren er en intelligent kat. Det er ikke usædvanligt – men somme tider upraktisk – at den kan åbne døre, og det virker, som om den forstår sine menneskers sindsstemning – ofte lidt før, menneskene selv bliver bevidst om den. En russer er meget nem at have og generelt sund og robust. Der er ingen pelspleje, men russeren kan som regel godt lide at blive børstet – for hyggens skyld! Den er en renlig, næsten sippet kat. Hvis man giver russeren seletræning fra lille, er den god til at gå i snor, men aldrig som en hund. Det er katten, der bestemmer ruten. Mange katte, hvis ejere bor i lejlighed om vinteren og i sommerhus om sommeren, vænner sig i øvrigt fint til at være indekatte om vinteren og udekatte om sommeren – hvilket siger en del om kattens fleksibilitet som tamdyr.

Russeren er ikke nogen udpræget børnekat i den forstand, at den ikke bryder sig om at blive slæbt rundt med, men har den accepteret et barn som et af sine mennesker, er den en uvurderlig legekammerat og ofte en fortrolig ven, som barnet betror sine glæder og sorger. Den tager glad imod barnet, når det kommer, følger med i alt, hvad barnet foretager sig, leger og kæler. Hvis den bliver træt af at lege og kæle, går den bare – den bliver aldrig aggressiv. Det samme gælder fremmede. Når der kommer gæster, går mange russere. Man skal så blot lade katten være i fred, og efter kort tid vil nysgerrigheden overvinde forsigtigheden. Ud over nysgerrigheden vil også chancen for beundring og opmærksomhed lokke russeren frem. Bag det tilsyneladende reserverede ydre gemmer der sig hos de fleste russere en lille primadonna.Russeren nærmer sig langsomt, og hvis den accepterer gæsten, kan den godt finde på at lægge sig hos vedkommende. At vinde en russers venskab er som et få et ridderslag.

Fik du læst Niels Peter Hansens artikel "Kattenes Mona Lisa", der blev bragt i RusserBladet nr. 1, 2002?