Når man først har truffet beslutning om, at man ønsker at købe en Russian Blue killing, melder sig næste spørgsmål: Skal det være en han- eller en hunkilling?

Sålænge killingerne er små, er der ikke den store forskel, men efterhånden som de bliver ældre og kønsmodningen begynder, bliver forskellene tydeligere. Der kan nemlig være stor forskel både på kønnenes udseende og temperament.

Mange tror, at hunkatte altid er mest kælne og nemmest at have med at gøre og at hankatte altid er mere reserverede. Dette er ikke altid tilfældet. Nogle hunner er mindre kælne end hannerne og der er russerhunner, der er rene små primadonnaer med deres helt egen mening om, hvem og hvad, de kan lide - både mennesker og andre katte.

Ofte viser det sig, at hanrussere har nemmere ved at acceptere andre katte - hanner såvel som hunner. Mange hanner er mere flegmatiske i deres indstilling til livet og udvikler i mindre grad end hunnerne deres egne små skøre idéer og særheder. Har man derimod ikke planer om at anskaffe sig mere end én russer, gør det ikke den store forskel, om man vælger en han- eller hunkilling.

Alle fertile katte kan være lidt besværlige at have med at gøre, men det er i høj grad individuelt og behøver ikke være kønsbestemt. Nogle hunner støjer meget i løbetiden, mens mange fertile hanner strinter. Men katteopdrættere kender talrige eksempler på, at de næsten ikke kan høre når deres hunkat kommer i løbetiden, ligesom der findes eksempler på, at en fertil hankat aldrig har strintet.

For at undgå hunkattens støjende adfærd i løbetiden må man enten lade den sterilisere eller give den p-piller en gang om ugen for at undgå problemet. For hankattens vedkommende er kastration oftest den eneste udvej, men så skulle et eventuelt problem med strinteri også være løst. Det sker kun yderst sjældent, at kastrerede hanrussere fortsætter med at strinte, efter at de er blevet kastreret.

Der er altså både fordele og ulemper forbundet med såvel hankatte som hunkatte. I den sidste ende er det nok et spørgsmål om killingekøberens ønsker og temperament. Der er nemlig også stor forskel på de enkelte russeres sind og adfærd. Ikke alle hanrussere er lige kælne og langt fra alle hunrussere er primadonnaer.

Alle killinger er jo søde, men det er altid en god idé at se på forældrenes temperament og forhøre sig hos opdrætteren med hensyn til støj i løbetiden og strinteri, idet disse egenskaber ofte er arvelige.

For at have et ordentlig sammenligningsgrundlag er det i øvrigt altid en god idé at kontakte flere opdrættere inden man vælger killing. Og så er det vigtigt aldrig at købe en killing, der er sky eller en killing, der helbredsmæssigt ikke er 100% i orden. Sky killinger forbliver oftest sky resten af livet og ansvarlige opdrættere sælger aldrig en killing, der ikke er helt rask.