Dyr passes hjemme efter USA-model
Af Karin Svennevig Hyldig (sakset fra Søndagsavisen)

Hjemme er bedst, tænker katten og letter sig lettere irriteret fra den lune nystrøgne skjorte, der hektisk kastes ned i en forslugen kuffert. Den ved, hvad der venter: En kvalmende tur i de tobenedes larmende køretøj og derefter ugers afsavn og kedsomhed bag et snærende trådnet. Svig og bedrag. Og så en køretur til, før alting igen får lov at finde sin hyggelige, rolige, vante gænge med 19 timers søvn i døgnet afbrudt af små opvisninger i halsbrækkende akrobatik.

    

Hjemmeservice til dyr
Hvad katten ikke ved er, at dyrevenner fra hele Danmark er i færd med at lave et net-værk, der skal mildne dens lidelser. Sådan et findes allerede i USA: Derovre kan man ringe til et "hjemmesitterfirma", som får en nøgle og grundige instrukser om familiedyrenes pasning og pleje. Herefter kan firmaet med kort varsel træde til, når de tobenede skal på ferie, forretningsrejse eller familiebesøg. De "sittere", der kommer, er ustraffede, specialud-dannede og forsikrede. Og så passer de naturligvis også planter, postkasser og andet, der får huset til at se beboet ud. "Vi forestiller os, at netværket kan opbygges som en form for hjemmeservice," siger næstformand i Dansk Dyreværn, Lissy Fisker, der senest til næste sommerferie vil have systemet sat på skinner.

 

Interesserede dyreejere, dyrepassere eller mulige koordinatorer kan skrive til:
Lissy Fisker
Frydenlunds Allé 75, st.th.
Århus V

 

eller til

 

Kattens Værn
Dronning Olgas Vej 4
Frederiksberg
Att.: Marianne Wiberg

 

Artiklen blev bragt i RusserBladet nr. 1, 2000