|
||
|
Der er sikkert mange meninger om, hvad det helt rigtige russer-look er - sikkert ligeså mange, som der er opdrættere. Men der hersker nu alligevel en vis enighed blandt størstedelen af de danske opdrættere. |
||
|
||
|
Det er næppe nogen hemmelighed, at der på verdensplan findes flere forskellige typer af Russian Blue. Ikke overraskende, da der også findes flere forskellige standarder. Men selv indenfor FIFe findes der under den samme standard flere tolkninger og typer.
Hvorvidt den svensk/norske type af Russian Blue er betinget af disse landes importrestriktioner for levende dyr er jeg ikke klar over, men det har formentlig spillet en vis rolle. Størstedelen af de danske russere tilhører derimod den type, vi kunne kalde for den kontinentale type, idet russere i Danmark generelt minder mest om typerne i resten af det kontinentale Europa.
Men hvori består forskellene så? For at gøre en lang historie kort: De svensk/norske russere er typisk mørkere i pelsen og har større øjne og deres ører er placeret længere ude på siden af hovedet end hos den kontinentale type. For at undgå misforståelser omhandler denne artikel udelukkende den kontinentale type, som er den mest udbredte i Danmark, såvel som i resten af Europa.
Lad mig begynde med kort at gennemgå standarden punkt for punkt. Som det altid gælder, når det handler om omsætning af en standard til praksis, vil det næppe kunne undgås at mine egne fortolkninger skinner igennem. For at læseren selv har mulighed for at danne sig sine egne indtryk indleder jeg derfor hvert afsnit med den korrekte FIFe standard på engelsk.
Allerede i starten mangler standarden noget, som ville være interessant at vide, nemlig punktet "Generelt". Her plejer at stå noget om størrelse og helhedsindtryk, men noget sådant findes altså ikke for Russian Blue. Men er det vist en udbredt opfattelse, at russeren er en mellemstor, elegant katterace. Selv foretrækker jeg, at russerne ikke blive for små - det harmonerer dårligt med den nødvendige længde og elegance.
Head
Hovedformen er set forfra trekantet med ørernes base som øverste linie. I profil skal hovedet være en kort kile med lang, flad isse. Pande og næse skal - udover at være lige - danne en konveks vinkel i højde med øjenbrynene. Fremtrædende knurhårspuder og en stærk hage.
Så vidt, så godt. Der er altså tale om et elegant hoved med kantede linier, markante og stærke træk. Faktisk kan et kattehoved dårligt være mere kantet. Med andre ord: Ingen runde former og nuttede udtryk.
Generelt har de fleste danske russere gode hoveder, men der findes stadig en del, der faktisk helt mangler de fremtrædende knurhårspuder og den markante hage. Enkelte har endog en decideret vigende hage, hvilket giver katten et helt forkert udtryk.
Ears
Ørerne skal være store og noget tilspidsede og brede ved basen. Huden på ørerne er tynd og transparent, indersiden ringe behåret.
Der har igennem de seneste mange år været en vis tendens til, at russernes ører bliver for små. Skal hovedet forblive harmonisk, er det vigtigt, at ørerne har en vis størrelse. Ellers bliver ansigtet domineret at den stærke hage og de fremtrædende knurhårspuder.
Ørerne skal være placeret lodret på hovedet. Kortere kan det vel ikke siges. Med andre ord: Ørerne skal sidde oven på hovedet. Havde de skulle sidde længere ude på siden af hovedet, havde der vel stået i standarden, at de skulle fortsætte hovedets trekantede form, men det gør der ikke.
Eyes
Øjnene skal være store og mandelformede med god indbyrdes afstand. Farven skal være klar grøn.
Nu er "stor" jo en temmelig variabel størrelse. Jeg kan ikke forestille mig at nogen Russian Blue opdrætter eller dommer for den sags skyld, synes at russeren skal have ligeså store øjne som Perseren, selvom standarden på dette punkt er ens for de to racer. De fleste vælger at tolke standarden således, at russerens øjenstørrelse passer til resten af dens elegante fremtoning og ikke dominerer ansigtsudtrykket. Dertil kommer, at katteøjne synes at miste deres mandelform, hvis de bliver for store.
Øjenformen er utrolig vigtig. Hvis ikke øjenformen er rigtig og hvis øjnene bliver for store, bliver udtrykket ikke det rigtige. Russeren vil få et stirrende blik eller endnu værre: Store nuttede øjne, som det slet ikke passer sig for en lang, elegant og yndefuld katterace.
Øjenfarven bliver ofte nogen udvandet. Enten er den grøn, men for lys, eller også er der en klar gul kant at se. Og den gule farve stjæler opmærksomheden fra et ellers harmonisk ansigt. Retfærdigvis skal de siges, at øjenfarven først er færdigudviklet når russeren er 1-2 år gammel. Men den rigtige øjenfarve er heldigvis ikke helt så sjælden herhjemme.
Neck
Halsen skal være lang og lige, hvilken ikke umiddlebart skulle lyde som noget problem. Men nogle danske russere har en alt for kort hals, eller rettere næsten igen hals. Det ser altså ikke særlig elegant ud med en lang krop og en lang hale, men uden hals i den anden ende.
Body
Det handler om kropstypen. Og dette er efter min mening et af de væsentligste punkter i standarden og ikke kun fordi det er det punkt, der vægter højest i dommerens pointfordeling. Lang og yndefuld er nøgleordene. Alt for ofte ser vi på udstillinger både herhjemme og i udlandet små og plumpe typer. Russeren skal have krop. Ikke kort som Perseren og ikke tubeformet som Siameseren. Den skal være lang og elegant med brystkasse og talje og yndefuld i udtrykket og hele dens holdning.
Legs
Benene skal være slanke og høje, poterne små og ovale. Igen ser vi her en understregning af, at det elegante helhedsindtryk bevares.
Tail
Halen skal være temmelig lang og tilspidset, igen for at føre det elegante fra hovedet og kroppen videre helt ud til halespidsen.
Coat
En russerpels er, som standarden beskriver, noget ganske særligt. Den skal være kort, tæt, blød, silkeagtig og meget fin, opretstående som plys. Dobbeltpels hentyder til, at underpelsen er næsten ligeså lang som dækhårene i pelsen, hvilket giver pelsen dens helt særlige karakter. Hvis man stryger pelsen mod hårene skal pelsen blive stående oprejst og ikke begynde at stritte i alle mulige retninger. Underpelsen skal med andre ord være så veludviklet, at den kan holde dækhårene oppe. Når pelsen sidder normalt skal man have fornemmelse af at kunne kigge ind i pelsen.
Farven er altid en kilde til diskussion. Standarden foreskriver mellemblå, men det gør nu ikke sagen meget lettere, da der jo ikke følger et Flügger-farvekort med standarden. Nøjagtig hvilken nuance af mellemblå, der foretrækkes, må være en et spørgsmål om smag, dog uden at de bliver så mørke at de nærmest virker sorte, men heller ikke så lyse at sølvskæret helt drukner. For sølvskæret er meget væsentligt og giver pelsen det rigtige udtryk, når de mørkere dækhårs sølvskær spiller sammen med den lysere underpels.
Generelt er pelskvaliteten på de danske russere blevet ganske væsentlig forbedret de sidste 5-7 år, men der ses stadig mange russere på udstillinger herhjemme med alt for dårlig og decideret fladtliggende og/eller for lang pels.
Nose leather
Paw pads
Jeg kan ikke mindes at have set Russian Blue katte på udstillinger noget sted, der ikke havde blå næser eller lavendel trædepuder, så lad os ikke dvæle længere ved disse punkter.
|
||
|
|
||
|
Pointskala for Russian Blue
Den mest iøjnefaldende ved pointfordelingen for Russian Blue er, at pelsfarven kun tæller 10 points, hvilket ikke er nær så meget som for f.eks. andre mønstrede racer. Hos russeren er det hoved- og kropsformen og så selvfølgelig pelskvaliteten, der tæller. Og det med ca. en tredjedel hver.
Generelt må man sige, at kvaliteten på de danske Russian Blues er stigende og har været det i en del år. På sin vis kan man sige, at det er en skam at en standard hverken kan eller skal sætte krav til temperament, for det er jo en noget udefinerbar størrelse. Men til tider kunne man nu alligevel godt ønske sig det. Men emnet temperament har jeg valgt at behandle i en separat artikel.
Artiklen blev bragt i RusserBladet nr. 3, 2001 |