Blodtyper

Blodtyper hos katte

Skrevet af: Maria Andersen og Winnie Egalia Lykkesteen.

Som hos mennesker har også katte forskellige blodtyper, og som hos mennesker, kan det i ”videreførelsen af slægten” give problemer.

Katte har hovedsagelig blodtype A, færre har blodtype B og meget få blodtype AB. Som det kan ses af skemaet giver fødsler hos en hunkat med blodtype B problemer i forbindelse med fødte killinger med blodtype A. Hunkatte med blodtype B danner antistoffer (som hos mennesker) mod A-killingerne. Disse antistoffer kan trænge igennem killingens tynde tarmvæg og ødelægge killingernes blod, og i værste fald betyde blodmangel og dødelighed hos killingerne (Fading Kitten Syndrom).

Killingerne kan derfor i de første 24 timer ikke tåle moderens råmælk. Dette kan forhindres ved enten at fjerne killingerne og fodre med modermælks- erstatning eller putte en sok omkring moderens mave, så killingerne ikke kan die, men i stedet udelukkende give dem modermælkserstatning. Sokken fjernes efter 24 timer, hvorefter killingerne kan få lov til at die helt som normalt. Når de 24 timer er gået, er killingernes tarmvæg blevet så tyk, at antistofferne fra moderen ikke kan trænge igennem.

For ca. seks et halvt år siden blev der importeret en hunkat fra Finland, Rusalka Katenka Ivanovna (Salka). Hendes mor kom fra Australien/New Zealand, hvor det er er meget normalt at have blodtype B katte. Kattene i Australien/New Zealand stammer fra de gamle engelske linier.

Salka’s mor var type B, og blev parret med en type A han. Salka blev type A, men bærer af B. I Danmark har man altid ment, at alle russere var type A, dog uden at have testet dem! Nogle opdrættere udtrykte forargelse over, at Salka’s linier blev tilført den ”rene” danske avl, og mener stadig, at alt afkom efter hende bør neutraliseres.

Salka’s afkom vil ved en parring med en homozygot type A hankat blive type A og mulig bærer af type B. Blodtype B fungerer ligesom maskegenet, DET SKAL LIGGE PÅ BEGGE SIDER FOR AT KOMME TIL UDTRYK!

Så for at undgå type B katte skulle man altså undgå at krydse Salka’s linier. Salka’s ejer, Maria Andersen, har for at være på den sikre side blodtype- bestemt alt afkom efter Salka, som hun selv har beholdt, og anbefalet andre at gøre det samme. Pludselig får hun en hunkilling, Dixie, barnebarn af Salka, som er type B!

Hvordan kan dette lade sig gøre? Det skal jo ligge på begge sider for at komme til udtryk! Dixie’s mor, Kiwa, er testet type A, men må bære type B. Dixie’s far, Silver, må være type A, men også bærer af type B (se skemaet).

Silver repræsenterer i sine forfædre alle de ”gamle kendte” avlslinier i Danmark. Dette er noget, der berører os alle sammen. Salka er altså ikke den eneste i Danmark som er bærer af type B, men til gengæld den eneste vi kender til! Ligesom med maskegenet, som har ligget gemt igennem generationer, er dette åbenbart også tilfældet med blodtype B.

Så dem der mener, at alle katte med blodtype B skal fjernes fra avlen, kan fjerne stort set alle danske russere fra avlen! Vi vil aldrig kunne spore, hvorfra blodtype B kommer i Silver’s linie!!

De øvrige racer, som vides at have katte med blodtype B, er Hellig Birma, Britisk Korthår og Rex katten. I disse racer har man lært at håndtere dette ”problem”, og vi bliver nødt til det samme, hvis vi fortsat vil opdrætte Russian Blue. For at være på forkant med et eventuelt problem, er det måske klogt at blodtypebestemme sin hunkat, inden den skal parres.

Under alle omstændigheder ville vi være nødt til at forholde os til dette fænomen før eller siden, uanset om Salka var blevet importeret til Danmark eller ej.

Links: