|
1. |
Tag katten op og hold den i venstre arm, som når du holder en
baby. Placér højre pege- og tommelfinger på hver side af
kattens mund og tryk let på kinderne. Når katten åbner munden,
smutter du pillen ind og lader katten lukke munden og synke. |
|
2. |
Saml pillen op fra gulvet og grav katten frem under sofaen. Hold
katten i venstre arm og gentag punkt 1. |
|
3. |
Led efter katten i soveværelset og smid den snaskede pille væk. |
|
4. |
Tag en ny pille, hold katten i venstre arm, mens du holder godt
fast i bagpoterne med venstre hånd. Tving kæberne fra hinanden
og skub pillen så langt ind i munden som muligt med højre
pegefinger. Hold munden lukket (kattens) og tæl til 10. |
|
5. |
Saml pillen op af guldfiskeakvariet og tag katten ned fra klædeskabet.
Tilkald ægtefælle eller samlever. |
|
6. |
Knæl på gulvet med katten i spænd mellem knæene, mens du
holder godt fast i for- og bagpoter. Ignorér kattens lave
knurrelyde. Få ægtefælle eller samlever til at holde kattens
hoved i et fast greb, mens han eller hun med den anden hånd
tvinger en lineal ind i munden (kattens). Lad pillen trille ned ad
linealen og gnid kattens hals gentagne gange. |
|
7. |
Få katten ned fra gardinerne og tag en ny pille frem. Gør
notat om at købe ny lineal og reparere gardinerne. Fjern
forsigtigt stumperne af de kongelige figurer og læg dem til side
til senere reparation. |
|
8. |
Vikl katten ind i et badelagen og få ægtefælle eller samlever
til at lægge sig på katten så kun hovedet (kattens) lige
akkurat er synligt under armhulen (ægtefællens). Sæt pillen
fast i enden af et sugerør, tving kattens mund op med blyant og
pust i sugerøret. |
|
9. |
Check
etiketten på pilleglasset og vær sikker på at pillen ikke er
skadelig for mennesker. Drik et glas vand for at fjerne den grimme
smag. Sæt hæfteplaster på ægtefælles eller samlevers underarm og
fjern blod fra gulvtæppet med koldt vand og sæbe. |
|
10. |
Fjern katten fra naboens skur. Tag en ny pille. Placér katten i
et overskab i køkkenet med lågen på klem så kattens hoved
stikker ud. Tving munden op med dessertske. Send pillen ned i
halsen med en elastik. |
|
11. |
Hent en skruetrækker i garagen og sæt køkkenlågen tilbage på
hængslerne. Læg koldt kompres på kinden og undersøg, hvornår
du sidst fik stivkrampevaccination. Smid t-shirten væk og find en
ny i skabet. |
|
12. |
Ring til brandvæsenet for at få katten ned fra træet på den
anden side af gaden. Undskyld over for den nabo, som kørte ind i
stakittet for at undgå at ramme katten. Tag den sidste pille
frem. |
|
13. |
Bind kattens for- og bagpoter sammen med sejlgarn og fastgør
den til spisebord. Hent de tykke havehandsker fra skuret. Tving
kattens mund op med en svensknøgle. Skub pillen ind i munden
efterfulgt af et større stykke oksefilet. Hold hovedet lodret
(kattens) og hæld 3 dl vand ned i halsen (kattens) for at skylle
efter. |
|
14. |
Få ægtefælle eller samlever til at køre dig på skadestuen.
Sid helt rolig mens lægen syer finger og underarm og fjerner små
pillestykker fra højre øje. Stands ved Ikea på vejen hjem og
bestil nyt spisebord. |
|
15. |
Ring efter dyrlægen... |