|
Nyheder |
|||||||||
To Russian Blue katte blev SW07
Blandt 180 korthårskatte lykkedes det SW07 EC Silvergey Paragon Blue Fiver DSM og SW07 Paragon Blue Virtue Lunar Lullaby JW at blive hhv. bedste fertile han og bedste fertile hun og vinde titlen SW07. I hård konkurrence blandt de andre skandinaviske topkatte lykkedes det til sidst Femmer og Luna at hive sejren hjem til Danmark sammen med to andre danske katte, begge Maine Coons. Se flere billeder fra udstillingen på www.sw07.nerk.se Et stort tillykke deres dem og deres ejer Allan Kastberg. 23. juni 2007
Russere topper Felis Danica's liste 2006/2007
For andet år i træk er det lykkedes EC Silvergrey Paragon Blue Fiver, DSM ”Femmer” at opnå så flotte udstillingsresultater at han er kommet på Felis Danica's liste over topkatte for fertile for 2006/2007. Sidste år blev det til en 7. plads, men i år avancerede han til en fornem 1. plads. Ingen anden Russian Blue har før Femmer været på denne liste, der omfatter alle danskejede katte uanset race og uanset hvilken hovedklub, man er medlem af. Af hans resultater i perioden 1. maj 2006 til 30. april 2007 kan nævnes 1 gang Best-of-Best Nr. 1, 2 gange Best-of-Best Nr. 2, 10 gange Best-in-Show og ikke mindre end 21 nomineringer ud af de 27 udstillinger, han har deltaget i. Se listen over de fertile topkatte på Felis Danica’s hjemmeside. Samtidig lykkedes det Paragon Blue Virtue Lunar Lullaby, JW ”Luna” at placere sig på en 2. plads på Felis Danica's liste over killinger/ungdyr ligeledes for 2006/2007. Hun er den første danskopdrættede Russian Blue, der placerer sig på denne liste og hendes resultater taler for sig selv med ikke mindre end 12 gange Best-in-Show og 16 nomineringer ud af de 17 udstillinger, hun har deltaget i. Se listen over killinger/ungdyr på Felis Danica’s hjemmeside. Et stort tillykke til både Femmer og Luna og deres stolte ejer Allan Kastberg! 22. maj 2007
Danmarks første Russian Blue med titlen DSM På udstillingen i Herlev den 11. marts 2007 lykkedes det EC Silvergrey Paragon Blue Fiver, bedre kendt som Femmer, at opnå titlen DSM - Destinguished Show Merit - endnu en måned før han fylder 3 år. Dette betyder at han har opnået mindst 10 gange Best-in-Show i en periode på minimum 2 år og én dag. Faktisk var det hans BIS nr. 18, han fik på udstillingen i Herlev men som nævnt skal der minimum gå 2 år fra det første BIS opnås. Da han netop fik sit første BIS i Herlev den 6. marts 2005, fik han altså titlen ved den først mulige lejlighed. Han er således den første danske Russian Blue, der opnår titlen DSM og samtidig er han den højst præmiere Russian Blue i Danmark gennem tiderne, med de 18 gange BIS, heraf 3 gange Best-of-Best nr. 2 og ét Best-of-Best nr. 1. Et stort tillykke til Femmer og hans ejer Allan Kastberg. 21. marts 2007
EC Silvergrey Paragon Blue Fiver, DSM
Russer blev Best-of-Best Nr. 1 Endelig lykkedes det for EC Silvergrey Paragon Blue Fiver. Den første danskejede Russian Blue kat blev på en international udstilling i Prag i Tjekkiet søndag den 18. februar 2007 Best-of-Best 1, hvilket altså vil sige at den først blev nomineret af en enkelt dommer, forstået sådan at det var dommerens bedste fertile hankat. Dernæst blev den af flere korthårsdommere kåret til udstillingens bedste fertile hankat og umiddelbart derefter vandt den også over den bedste fertile korthårede hunkat. Til slut var den i konkurrence med de tilsvarende Best-in-Show katte i kategorierne Langhår, Semilanghår og Siam/Orientaler. Og her lykkedes det altså Femmer at vinde og det endda med hele 5 dommerstemmer mere end nr. 2. De venligt stemte dommere var Dietmar Sagurski fra Tyskland, Buhimir Mahelka, Marie Rihova, Eric Reijers alle fra Tjekkiet og ikke mindst vores egen hjemlige Hanne Sofie Sneum. Til den lille beretning hører også at Femmer blev Best-of-Best 2 om dagen forinden, men denne ære er allerede overgået ham 2 gange tidligere sammen med 2 andre danske russere. 18. februar 2007
Danmarks første Russian Blue Junior Winner På den seneste udstilling i Flensburg den 3. december lykkedes det Paragon Blue Virtue Lunar Lullaby JW, en dansk opdrættet og dansk-ejet russerkilling at opnå titlen Junior Winner. Dette vil sige, at hun har opnået ikke mindre end 5 gange Best-in-Show i alderen 3-10 måneder. Dels er det bemærkelsesværdigt at det nu lykkes for en dansk russer, men endnu flottere er det, at hun har opnået disse 5 resultater på bare 6 uger, hvor de fleste andre, det lykkes at opnå denne titel, bruger tæt på de tilladte 7 måneder. Luna er resultatet af en parring mellem EC Silvergrey Paragon Blue Fiver og IC A Flashpaw's All That Jazz. Et stort tillyke til Lille Luna og hendes ejer og opdrætter Allan Kastberg - Paragon Blue. 3. december 2006
Paragon Blue Virtue Lunar Lullaby JW Russian Blue blandt DARAK’s Topkatte 2005 Det lykkedes GIC Silvergrey Paragon Blue Fiver ”Femmer” at placere sig som nummer 3 blandt de fertile katte på DARAK’s liste over Topkatte for 2005, dvs. de højst præmierede katte i det forgangne år. Den samlede liste kan ses på DARAK’s hjemmeside. Hele 3 gange lykkedes det ham at vinde Best-In-Show på en international udstilling og derudover blev det til ikke mindre end 8 Nomineringer til Best-In-Show og 7 gange Best-In-Variety. I kalenderåret 2005 opnåede han at blive både Champion, International Champion og Grand International Champion. Et imponerende resultat, når man samtidig tænker på at han først fylder 2 år den 19. april i år. Interessant er det især også fordi han er den mest benyttede Russian Blue avlshan herhjemme i 2005.
Et stort tillykke til ”Femmer” og hans ejer Allan Kastberg. |