Medlemskab af klubben

 

Medlemskab

Medlemsblad

Medlemsmøder
Medlemsrabat hos Agria Dyreforsikring
Killingeliste
Opdrætterannoncer
Avlshanlisten
   

Medlemskab

Det årlige kontingent udgør kr. 175,-. Andre serviceydelser som annoncering på klubbens hjemmeside for sin avlshan eller sine killinger, er gratis. Ønsker man der imod at annoncere for sit opdræt, på klubbens hjemmeside, koster dette et mindre årligt gebyr. Nye killinge-købere er gratis medlem af klubben det første år. Medlemmer meldt ind efter den 1. september er medlem indtil 31. december året efter..

top

Medlemsblad

Alle medlemmer modtager 2-4 gange årligt klubbens medlemsblad RusserBladet, der udover faste artikler bl.a. udstillingsresultater, oversigt over avlshanner og fødte kuld og kommende udstillinger, indeholder interessante artikler skrevet af medlemmerne eller af bladets redaktion. I bladet kan man endvidere se hvordan den aktuelle bestyrelse er sammensat samt hvilke opgaver, der bliver varetaget af de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Nye og mindre erfarne medlemmer kan her se, hvem de kan rette henvendelse til, når de har problemer eller konkrete spørgsmål. Alle medlemmer er velkommen til at skrive en artikel - kort eller lang - blot den er af interesse for katteejere i almindelighed eller russerejere i særdeleshed. Redaktionen modtager også meget gerne gode eller sjove fotografier af medlemmernes russere til offentliggørelse i RusserBladet.

top

Medlemsmøder

Klubben bestræber sig på mindst en gang om året at afholde et medlemsmøde. Her er du som medlem med til at bestemme emnet og klubben hører meget gerne fra dig. Læs mere om kommende medlemsmøder i RusserBladet eller på denne website.

top

Medlemsrabat hos Agria Dyreforsikring                                                                                                 Hvis du er medlem af Russian Blue Klubben og bosiddende i Danmark. Får du 10% rabat hos Agria Dyreforsikring, hvis du tegner en syge- eller avlsforsikring.

top

Killingeliste

Som medlem af Russian Blue Klubben kan du tilmelde dine killinger på klubbens killingeliste, der dels bliver offentliggjort på klubbens hjemmeside, dels trykkes og udleveres på mange af de internationale udstillinger i Danmark. Denne service er dog forbeholdt medlemmer, der er bosat i Danmark.

Killingeafgiften betales af opdrætter og udgør kr. 50,- pr. killing. Læs mere om killingeafgiften under klubbens vedtægter.

top

Opdrætterannoncer

Som medlem af Russian Blue Klubben har du mulighed for at annoncere på klubbens hjemmeside.   Nye opdrættere, kan komme på opdrætterlisten, såfremt de betaler for det.                             Denne service koster et mindre årligt gebyr under følgende forudsætninger:                             Mindst 1 kuld killinger inden for de sidste 2 år.                                                                                             Pris pr. år Kr. 150,00 ud over det årlige ontingent.                                                                                       

top

Avlshanlisten

Som medlem af Russian Blue Klubben har du mulighed for at få din fertile hankat på listen over avlshanner, som bringes både på klubbens hjemmeside og i RusserBladet. Denne service er gratis for alle medlemmer. Send mail for tilmelding af avlshan.

top